Hvor er markedspladsen for de personer som ikke er aktivt jobsøgende

 

Hvor og hvordan holder ikke aktivt jobsøgende personer sig orienteret om jobmarkedet generelt? Hvordan bliver man opmærksom på gode jobmuligheder? Hvordan finder virksomhederne de personer som ikke er aktivt jobsøgende?

 

Gennem de senere år har markedspladsen ”jobannoncering” ændret sig meget. Tidligere, og det er kun få år siden, var markedspladsen defineret ved de store dagblades jobtillæg om søndagen. Alle kunne holde sig orienteret om udbuddet af job, og interesserede kandidaterne reagerede hurtigt.

 

Kandidatmarkedet kan traditionelt opdeles i aktivt jobsøgende (Gruppe 1) og måske jobsøgende (Gruppe 2). Gruppe 1 kandidater er personer som enten vil eller skal have et nyt job snarest muligt. Gruppe 2 kandidater er de personer som er nysgerrige efter hvilke muligheder de måske har i markedet, og som kan blive aktivt jobsøgende, når de ser en attraktiv mulighed.

 

Det er evident at motivationen for at bruge tid og energi på markedspladsen er forskellig for personerne i Gruppe 1 og i Gruppe 2. Avisannoncering kommunikerede effektivt til begge grupper, og det var let af holde sig orienteret og blive inspireret. Konsekvensen var, at der til de fleste job altid var kandidater fra både Gruppe 1 og Gruppe 2.

 

Internettet har overtaget avisernes position som ledende markedsplads for jobannoncering. Avisannoncering var, og er, et relativt dyrt og ufleksibelt redskab, mens internet annoncering er billigt og fleksibelt. Men er det bedre? Dækker det behovet hos alle interessenter i markedet?

 

Set fra kandidaternes side, synes svaret at være nej.

 

Vi hører igen og igen, at det er unødvendigt besværligt at være jobsøgende. Udbuddet af jobportaler er næsten uoverskueligt og det tager lang tid at finde relevante job at søge. Kun de mest ihærdige aktivt jobsøgende overkommer det frustrerende ved en besværlig arbejdsproces for at finde relevante jobmuligheder. De fleste potentielle kandidater i Gruppe 2 fravælger markedspladsen.

 

En af årsagerne er, at vi på nettet kommunikerer det samme budskab på samme måde til alle.

 

Udbuddet er stort, uoverskueligt, uprioriteret og en sammenblanding af  aktuelle og ikke  aktuelle, ærlige og ikke ærlige, relevante og ikke relevante jobopslag.

 

Fælles for nye markedspladser er, at de kun i ringe omfang varetager interesserne for Gruppe 2. For den ikke aktivt jobsøgende står den nødvendige indsats for at holde sig orienteret i jobmarkedet slet ikke mål med udbyttet. Derfor hører vi ofte, at disse personer ikke holder sig orienteret, men at de gerne modtager henvendelser fra netværket, virksomheder og rådgivere. På LinkedIn er knappen ”interested in job offers” en default indstilling som få deaktiverer – bare som ét eksempel.

 

En af konsekvenserne ved den fragmenterede struktur af markedspladsen er, at en betydelig del af gruppe 2 kandidaterne er forsvundet. Ikke desto mindre er behovet hos Gruppe 2 kandidater det samme som tidligere, så hvor er denne gruppe forsvundet hen?

 

Det ser ud til at netværk er blevet markedspladsen for de potentielle kandidater i Gruppe 2. Det bekræftes af både virksomheder og kandidater. Er det en metode som sikrer at udbud og efterspørgsel mødes bedst muligt? Sikrer det at kandidaterne får mulighed for det rigtige jobvalg, og sikrer det at virksomhederne kan vælge den rigtige kandidat – eller ”kun” den bedste kandidat blandt de relativt få de selv og/eller deres netværk kender?

 

Vi hører ofte fra både Gruppe 1 og Gruppe 2 kandidater, at der ikke er gode job at søge. Men der er gode job i spil, så hvordan får vi Gruppe 2 tilbage i markedet?

 

 

 

Hvad skal vi gøre for at få jer (Gruppe 2 kandidater) aktiveret igen?

 

Hvad skal der til for at I kan holde jer orienteret i jobmarkedet?

 

 

 

Deltag i debatten på LinkedIn via vores gruppe.