Du modtager altid en kvittering, når vi får din ansøgning. Hvis du har sendt pr. email, vil vi svare tilbage til afsendermail, så vi anbefaler at du bruger en privat mailadresse.

 

Du modtager altid svar på en ansøgning til en konkret stilling. Lidt afhængig af sagsforløbet kan der gå mellem 1 og 5 uger, men vi bestræber os på at svare så hurtigt som muligt.

 

Hvis du inviteres til samtale, orienterer vi detaljeret om sagsforløbet.

 

Alle henvendelser behandles fortroligt, men det er nødvendigt at drøfte din profil med vores klient, som er omfattet af samme fortrolighed, som vi er. Hvis du har søgt en anonymt annonceret stilling, vil din identitet blive sløret, indtil vi aftaler andet med dig. Referencer kontaktes ikke uden forudgående accept – men husk, at en konkret skriftlig tilkendegivelse i en ansøgning, er en accept. Normalt indhenter vi ikke referencer, før vi har mødt dig.

 

Hvis du sender dit CV til optagelse i vores CV-arkiv, har du automatisk afgivet samtykke til at vi kan opbevare og behandle dine oplysninger.

 

Vi sletter selvsagt alle oplysninger om dig, hvis du beder os om det.